Racen – Finsk lapphund

Hunderacens historie
Finsk Lapphund har sin oprindelse hos Samerne, som brugte hunden til at hyrde deres rensdyr. Samerne var nomader, og flyttede rundt i det nordlige Skandinavien; også kaldet Lapland. Når hunden ikke var på arbejde, opholdt den sig sammen med familien - også i deres kåte eller lavvu. En kåte betyder bolig på samisk – den stationær kåte, som samerne brugte om vinteren, og lavvu er den flytbare bolig, som de brugte om sommeren.

Samernes liv er meget anderledes i dag, og den finske lapphund bliver ikke længere brugt til at drive rensdyr i samme omfang som tidligere. Den finske lapphund er nu en populær selskabshund/familiehund eller vagthund, da det er en gøende race.

 

Adfærd og væremåde
Den finske lapphund er en selvstændig hund. Dette betyder, at hunderacen er meget fleksibel, og er en stærk og god udendørshund, hvis man ynder at lave aktiviteter. Den trives fint i kolde omgivelser. Den kan godt affinde sig med et par gåture og hygge indenfor.

Den begynder ikke at blive overenergisk, hvis man i nogle dage ikke har haft tid til ture og aktivering. Dette er en af grundene, at det er en god familiehund, men også at den elsker både børn og voksne. Hunden er generelt venlig og imødekommende over for mennesker.

Det er en meget intelligent hunderace, som er nem at have at gøre med i hverdagen. Den er dog selvstændig og nysgerrig, hvilket betyder, at der skal opdrages på den. Derfor skal man ikke anskaffe sig en finsk lapphund, hvis man ønsker en hund, som er meget lydig og altid kan gå uden snor.

  

Udseende, pelspleje og helbred
Den finske lapphund er en mellemstor hund, som er stærkt bygget. Den er mellem 46-52 cm høj for hanner og 41-47 cm for tæver. Pelsen kræver let pleje, for den skal ikke vaskes med mindre, den har rullet sig i noget, og man behøver kun børste den ca. hver anden måned. Den fælder 1-2 gange årligt, hvor den smider underulden, hvilket kræver flere børstninger og mere rengøring. Ellers vil der dagligt være hundehår, som er let at samle op, da de ligger i totter. Pelsen kan være mange farver, og alle er tilladt i forhold til standarden, men der skal være en dominerende farve. Blandt de meste almindelige er cremefarvet, sort, red og brun. Generelt er Finsk Lapphund en sund og rask hund, og bliver typisk mellem 12 og 14 år.


 Hvad du bør vide om hunderacen:

  • Elsker at være ude og være aktiv, men trives også med gåture
  • En god og glad familiehund som er god med børn
  • Er selvstændig, intelligent og lærenem – lydighedstræning fra hvalp anbefales
  • Kan trives både i hus og lejlighed – dog skal der hurtig sættes ind overfor gøen, hvis den skal bo i lejlighed, da nogle hunde gør mere end andre.
  • Karakteristisk for spidshunde er, at de ikke "lugter af hund".
  • Den er meget opmærksom og vil gø, hvis der kommer fremmede

Foto: Wikipedia